Min første RMF var imødeset med stor forventning. Jeg kender jo efterhånden en del metalhoveder i Århus (og spredt over resten af hovedlandet) og det ville jo være en fest at være til Metal festival hos og med dem - så tit kommer jeg alligevel ikke derover. Men programmet har bare aldrig rigtig været helt i top kombineret med små børn og familielivs-timing og andre prioriteringer i den retning. Men i 2013 stod stjernerne rigtigt, så afsted med mig.
De store forventninger rent musikalsk gik i høj grad på Cattle Decapitation, hvis seneste skive The Monolith of Inhumanity i løbet af de sidste 6-8 måneder siden Brutal Assault var vokset til et af mine all-time favorit album.
Derudover kiggede Vader, Satyricon, Cryptopsy og andre forbi så det skulle nok kunne blive lidt fest ud af det.
Af forskellige årsager (mest famillie som jeg husker det) kom jeg lidt sent afsted fredag men nåede vist lige ned få lidt Dawn of Demise med. Eller var det først til Melechesh..? Dem hørte jeg ifh lidt af, men det var nu heller ikke det vigtigste. Hatesphere var mange meget tilfredse med og de var på hjemmebane og for så vidt også ret oplagte, men jeg synes nu ikke rigtig deres live shows er helt det samme uden Jacob Bredahl... Vader er til gengæld vågnet op til dåd igen efter et par år med lidt under middel albums og udskiftninger i line-up'en. Men deres nye trommeslager har fået pustet liv i den gamle døds-skude igen og det er fedt. Og det er deres koncerter også igen! De afsluttende fredag aften med et brag og fik hevet en ellers halv-sløv første dag godt over middel. Thumbs up til Vader.
Lørdag var en helt anden sag. Her kom adskillige dødsmetal bands på banen og selvfølgelig de personlige favoritter fra Cattle Decap. Desuden kan Satyricon jo af og til levere ganske gode koncerter og med Dream Evil var der også mulighed for at høre 'Book of Heavy Metal' live.
Til sagen - dagens 3 første bands blev strøget af listen som uinteressante og der var jo også lige andre ting der skulle plejes når man nu var på de kanter. Men Decrepit Birth fik æren af at åbne lørdagens program sådan for alvor for mig og det var sgu en positiv overraskelse. Havde læst mig til at de spillede noget dødsagtigt og det er jo rigeligt til at give dem en chance når man nu alligevel hang ud i nærheden. Men en særdeles positiv overraskelse som jeg klart skal have undersøgt nærmere (bemærk at jeg her skifter til nutid fordi det endnu ikke rigtig er lykkedes, suk. Læs evt. 1. sætning igen for en forklaring).
Således ved godt mod og i højt humør var jeg i den grad klar til Cattle Decapitation. I pausen fik jeg lige snakket dem lidt op hos vennerne hvortil en af dem retorisk spurgte "bliver det ikke bare en drum-session?" - og man må jo give ham at det er et fair spm. taget i betragtning hvor sindsygt mr. McGraw fører sig frem. Efter koncerten kom den samme, i øvrigt hardcore HSV fan, hen til mig og sagde på velklingende jysk: "Jeg er rystet!" Og den kommentar summerer det måske meget godt op (idet det forekommer mig at der skal en del til at ryste ham).
Cattle Decapitation har en stage-presence uden lige. Det er umuligt at beskrive, men det er uden tvivl den mest febrilsk intense koncert jeg nogensinde har været til og den ryger direkte ind som en af de bedste nogensinde - direkte på top 3 listen (som dog ikke er nærmere defineret eller prioriteret). De får deres ellers ret komplekse musik til at virke helt enkel at spille, samtidig med at forsanger Travis Ryan er et kapitel for sig selv - han er ganske enkelt vanvittig og skal 100% opleves.
Og her kunne RMF 2013 såmænd godt have stoppet for min skyld. Er man først i ekstase bliver det svært for de efterfølgene bands at leve op til og det samme var tilfældet her. Cryptopsy gjorde det ganske godt, men det var vand ved siden af Cattle Decap. Derefter tog jeg på en længere mad-mission, men nåede lige akkurat tilbage til at høre 'Book of Heavy Metal'. Det virkede måske bedre fordi det var en helt anden genre, fordi jeg lige var blevet mæt, fordi det er deres hit og folk elskede den og skabte fed stemning og fordi Cattle Decapitation koncerten havde fået tid til at bundfælde sig lidt, men det var ifh. en helt afgørende faktor ift. at inkludere den på De Små Synger Metal listen.
Derefter var det Satyricons tur, men det var ikke en aften hvor de virkelig hittede i mine øjne og ører. Igen med Cattle Decapitation i baghovedet var det bare lidt tamt og lidt for klinisk professionelt. Lidt mere black passion havde klædt dem, men igen var mange glade og tilfredse så jeg lader være med at brokke mig for meget.
Alt i alt levede RMF op til alle forventningerne og det vil jo i høj grad sige at Cattle Decapitation gjorde. Men et udemærket arrangement og så er der jo hyggelige mennesker på de kanter. Jeg tror dog fremover at det vil blive høj-prioritets bands mere en festivalen der trækker mig til RMF igen - ihf. indtil ungerne bliver ældre.
No comments:
Post a Comment