Brutal Assault - day 1

Så blev man lige lokket med til Tjekkiet og Brutal Assault - en dejlig lille festival der foregår i og omkring et gammelt fort, hvilket skaber en meget cool stemning. Den var lidt større end Copenhell med samme antal scener (2 main + 1 lille til upcoming bands) men 3 dage og flere bands pr. dag. Og lidt mindre en Hellfest med deres 4 scener.

Der var ikke så mange bands, men ligesom på Copenhell betyder det at man har mulighed for at se alt. Det betyder igen at man faktisk får set en del som man måske ellers ikke ville have set - enten fordi der ikke spiller noget bedre samtidig eller fordi man ikke har brug får en pause i et stramt program.

Jeg nåede at se 15 bands på trods af urimelige ølpriser på 8 (otte!) kr. for ½ L Budvar der ellers nok ville kunne stikke en kæp i hjulet på mange svage sjæle:

Fredag startede efter nogle timer i ølteltet til at vågne på med General Surgery som nogen hev mig med til. Jeg har altid undgået General Surgery fordi de hidtil (og også her til Brutal Assault) har været listet som Grindcore hvilket ikke lige er min favoritgenre. Men de viste sig at spille ganske habil Death/Gore i bedste Cannibal Corpse stil. Thumbs up til dem.

Tid til lidt flere øl inden en af topprioriteterne The Black Dahlia Murder gik på. Jeg så dem sidste år på Hellfest og selv om jeg i mellemtiden er blevet virkelig begejstret for deres nye album må jeg endnu engang konstatere at deres lyd ikke er i top udendørs. En fed koncert men stadig lidt skuffende.... De er sgu bare bedre til indendørs venues om fx i Vega 2011.

Senere kom jeg af vanvare (efter en tur til hegnet) til at høre Lock Up som viste sig at være meget cool amerikanerdød. Det blev dog lidt ensformigt i længden, så ok jeg kun fik 2/3 med. Derefter var der massiv stemning for at høre Heaven shall Burn som jeg har det fint med. Ikke lige min genre men de er meget fede live - ikke mindst pga de massive circle pits.

Lige i røven af dem kom Krisiun - også en topprioritet. Og også på Hellfest sidste år. Og på trods af de laver fede skiver brænder de ikke rigtig igennem live. Så endnu højprioritetskoncert der skuffede selvom den var ok cool. Bummer, men tilfredsstillende trods alt.

Og så var det tid til endnu en topprioritet koncert. Jeg missede jo mere eller mindre totalt Ministry's Final World tour i 2008 (tror jeg det var?) på trods af 3 chancer - i Vega (som jeg droppede pga. de alligevel kom på 2 af de festivaller jeg skulle til i løbet af sommeren), på Hellfest (hvor jeg sov hele koncerten) og til Graspop (hvor de spillede samtidig med Morbid Angel...).
Så nu skulle jeg da lige have rettet op på den fadæse. Desværre var det den koncert der skuffede mest på Brutal Assault. Der var såmænd energi nok i det nye hold, men Al kørte den mest på rutinen og sætlisten var ikke optimal. Til gengæld var det megahøjt!

Derefter fulgte jeg strømmen over til Dimmu Borgir. På ingen måde min stil, men nu var de der osv. Men efter ½ times tid gik jeg ned for at hente noget mere tøj i stedet for. Og så var der jo også tid til en stak øl inden Nile gik på senere på natten.

Sidste topprioritet den dag var Nile. Men på denne tid af natten sætter en dagligdag med 2 børn sine spor - sikkert godt hjulpet af de urimeligt billige øl i Tjekkiet :) I hvert fald måtte jeg kapitulere halvvejs og finde teltet. Men trods alt ikke det store tab - jeg har set dem flere gange før og de kommer jo igen til efteråret med Morbid Angel og Kreator (nice combo!).


Så en dag med de fleste af mine topprioteter som ikke umiddelbart faldt super godt ud, men alligevel en cool dag når jeg tænker tilbage. Måske pga. solskin-metal-øl kombinationen, måske fordi andre koncerter faldt godt ud, måske fordi det var 1. dag på festival og vi havde mødt halvdelen af Haderslev dernede. Og så var det som altid fedt med alle komplimenterne til mine tattoos, specielt ham italieneren der corner'ede mig efter BDM og indledte samtalen med at han havde et foto af mig. Okay... det var så fordi han selv var tatovør og havde Black Tattoo Art bogen.

Fortsættelse følger - Stay tuned.

Dum og Dummere

Så kom jeg da lige i tanke om en historie fra en skiferie, som er et fremragende eksempel på hvorfor stemmeretten bør baseres på intelligens.

Vi står klar til pistevisning og skal lige have en navneleg. Vores søde guide Signe forklarer reglerne og sætter i gang: "Jeg hedder Signe og jeg smiler."
Så er det SS: "Jeg hedder Søren og jeg Sejler" (her begynder de fleste at ane et mønster selv uden forklaring.
Next up er Clement: "Jeg hedder Clement og jeg citerer". Osv. med "Jeg hedder Kim og jeg kalder", "Jeg hedder Gorm og jeg gumler".

På det her tidspunkt ankommer to ekstra og stiller sig sidst i køen. Signe afbryder og starter forfra så folk også lige får lidt ekstra tid til at tænke og de nye lige kan høre hvad det går ud på.

Vi kører forfra og Signe, Søren, Clement, Kim og Gorm tager remsen igen. Og nu bliver det spændende for den næste i rækken har trods dobbelt forklaring, test-run og den igangværende runde åbenbart stadig ikke fanget ideen. Og det kan selvfølgelig smutte, det er tidligt om morgenen (dog ikke for børnefamilier men det var før den tid) måske var han lige uopmærksom i 5 min osv. Men come-on! Han havde tydeligvis ikke tømmermænd af samme kaliber som os og vi havde da klaret det med mindre forberedelse (faktisk lignede han ikke en der havde nogle tømmermænd overhovedet havde) - og så hardcore svært var det bare ikke. Men hvis det så bare var en smutter så fred da være med...

Men så viser det sig at hans kæreste ved siden af, på trods af en umiddelbar succes, der dog lige giver ham mulighed for at understrege sin visdom, sagtens kan toppe den og tage stikket hjem. Her følger fortsættelsen uden yderligere kommentarer:
- Jeg hedder Mikael og jeg dykker.
- Jeg hedder Sanne og jeg ski'er.
- Det kan man da ikke sige.
- Jamen du havde jo taget dykker.

WTF!?!

Stor respekt for guide-Signe der professionelt nok begrænsede sig til et lille smil til siden. Jeg kan afsløre at undertegnede og hans gruppe ikke klarede det helt så elegant...