Copenhell 2012

Så blev det min tur til at få taget Copenhell mødommen, om det så obskønt blev påpeget i en artikel på Copenhells side.

Og det var fandme fæ'!! En lille hyggelig festival fest nærmest i baghaven - det blir ikke meget bedre. Og så er jeg jo også blevet så gammel og magelig at det faktisk er meget fedt at sove i sin egen seng ;)

Det skortede ellers ikke på problemer i optakten. Sabelkatten havde ligget syg i en uge med bihulebetændelse og aftenen før fik den Førstefødte skoldkopper - arrggghhh... Og det var ikke et pirat-argghh! Men alt blev fikset med hjælp fra Farfar og Moster og så var jeg klar.

Fredag missede jeg Skeleton Witch som jeg har hørt meget godt om, men ikke fået dyrket mere. Lektien er vel at tage fri om fredagen, men med nyt job og hente børn i hele nordsjælland var det alligevel aldrig lykkedes i år...

Men jeg nåede stort set lige ind omkring til Anthrax. Det var sgu egentlig meget fedt. Jeg fandt den gamle kollega jeg ledte efter uden besvær og lige ved siden af tumlede en anden gammel studiekammesjuk rundt med sine stive Esbjerg-venner - ham havde jeg sidst set i flyet til Stavanger for nogle år siden. Men Anthrax leverede og gav mig lige et par numre til til De Små Synger Metal som havde fortabt sig i glemslen.

Senere på dagen fik jeg en knivspids All Shall Perish med, men havde i øvrigt travlt med at løbe ind i folk jeg ikke har set i umindelige tider. Endte i Biergarten teltet og det var en god ide - masser af gamle metal klassikere fra DJ'en holdt stemningen og humøret højt. Så højt at jeg glemte at checke Gojira ud - mest fordi jeg troede det var Immortal der spillede på det tidspunkt. Hmmm.

Og så var der jo Slayer til at lukke festen fredag. Desværre var jeg lukket mere eller mindre ned og kom aldrig op i gear. Det endte med jeg tog hjem halvvejs igennem med familien i baghovedet - ikke mindst Toeren der har anlagt sig en grim vane med at stå op kl. 5.

Lørdag nåede jeg lige ca. præcis ind til Dying Fetus. En udemærket start på dagen  lige at få at blodomløbet i gang med en stak solide power blast beats.

Lige tid til et par øl inden Korpiklaani for alvor skulle sparke festen i gang. Det gjorde de eftertrykkeligt med deres finske glad-i-låget-folke-druk-metal med supplerende maveklaver, violin og fløjtefest udover de sædvanlige ingredienser. Det var en stor fest alle var glade og Korpiklaani har generelt bare et fedt publikum der elsker at danse og more sig - understreget af hans kommentar undervejs "I see a lot of happy faces" :)

Derefter blev jeg på det nærmeste tvangsindlagt til at høre Immortal efter at have hooket op med nogle venner The Wickerman - en pæn stor trædims der blev fyret af senere på aftenen med krudt og det hele. Jeg undgik dem snedigt sidste år på Hellfest, men nu gik den åbenbart ikke længere. Og så blev der jo trods alt serveret øl til. Men skramlet black metal bliver nu aldrig min kop te.

Tilbage til Biergarten teltet og noget live metal karaoke. Fed ide med et live band til at spille numrene - det gør det lige en tand federe. Men lav lige en screening af folk inden de ryger på scenen! Hvis man ikke kan tralle med på Sad But True på trods af man står med teksten i hånden og værten giver cues, så bør man nok spare sig selv for ydmygelsen!! Eller ihf. tænke på publikum der tydeligvis havde væsentlig mere styr på det selv uden tekst. Tsk Tsk tsk.

Og så TADAAAAA - Lamb of God. Et guddommeligt live band ikke mindst takket være vocalist Randy Blythe der virkelig kan fyre op under folk. Der er selvfølgelig kun én vej og det er lukt i pitten - mosh, circle, wall of death og andet godt. Det var som altid en stor stor fornøjelse at opleve LoG live, publikum var i den grad oplagt og jeg slap fra pit-festen med de forventede knubs og småskrammer - ikke stort værre end en gang footie. Suverænt den fedeste koncert på Copenhell i år!

Efter den omgang stod den på afslapning i Jâgermeisterbussen, en pils mad og hjemad. Jeg orkede ikke engang at checke Soulfly ud og Marilyn Manson stod aldrig på mit program. Desværre gik jeg så også glip af Wickerman afbrændingen, men sådan er det jo.

En ting der var rigtig fedt var alle de forskellige side-aktiviteter fra karaoke over Smadreland til metalbio og Biergarten. Når en festival med et så relativt lille antal bands prøver at ramme hele metalfolket er der nødt til at være god pause underholdning, så man ikke falder hen mens man venter på det næste band.

Alt i alt horns up til Kjøwenhavns egen Metal fest - men det er dælme ærgerligt den ligger lige oven i Hellfest. Det er desværre svært at hamle op med. Der er dog trods alt gode chancer for at jeg vender tilbage - det er et udemærket sted at lære poderne alt om metalfestivalers velsignelser!

Åh ja - så var der jo lige prikken over i'et da jeg kom på forsiden af metroXpress - hehe