January 30, 2012

Om folk man har lyst til at korsfæste

Så skal Sabelkatten have gjort studiet færdigt - har hun sådan set skulle længe, men 2 børn m. barsel osv har forsinket det lidt. Det skal ske i Århus for det er det eneste rigtige sted man uddanner journalister, RUC der ligger meget tættere på duer fx slet overhovedet ikke, men sådan er det jo. 1. prioriteten er hun bliver færdig og hvis det er i Århus so be it bare hun snart bidrager med en indkomst større end SU og dagpenge. Alt det børnegrej ungerne ikke kan eksistere uden koster jo ikke gratis... :-)

Så turen går til Århus, og det er i denne del af fortællingen at 'ham-man-har-lyst-at-korsfæste' går sin entré. Vi har nemlig hyret ham til at fragte vores ejendele til det sommerhus der skal være vores hjem de næste par måneder. Der står vi klar søndag morgen kl 9 - børnene er klar, vi er klar, flyttekasserne er klar, aftalen er klar - alt er klart. Bortset lige fra vores (explicit content) af en flyttemand! Vi venter og venter og ringer og venter lidt mere og ringer igen og venter og kimer og kimer. Ingen bil og ingen kontakt. Tag den og fest idioter!!Gennem alle ederne og forbandelserne forsøger reptilhjernen desperat at finde en udvej - flygt eller dø; (som i find en løsning før den ældste går amok af kedsomhed, den yngste vågner og Sabelkatten eksploderer i en sky af stress)
Heldigvis tilbyder vores back-up flyttemand at hjælpe om mandagen - han har 1.1 i promille da jeg vækker ham kl lidt i 11, så han er ikke så opsat på at tage turen søndag hvilket jeg sys er fair nok. Vi skal dog stadig afsted, så vi får lynhurtigt fundet og ompakket de ting vi er nødt til at have med derover og så afsted små 3 timer forsinket. Timingen er skudt i sænk, middagslur og frokost kører skævt og turen derover bliver temmelig krævende med 2 ballademagere på bagsædet og Sabelkatten der stadig er lige på kogepunktet.

Men hov, hvad skete der egentlig med ham der skulle være kommet? Jamen han havde da kækt sendt en mail til mig et kvarter EFTER han skulle have været hos os og forklaret at han regnede med flytningen var udskudt da han ikke havde modtaget et svar på ordrebekræftelsen og pengene. Vent lidt - spoler lige 2 dage tilbage til vores sidste tlf.samtale:
Gormoraptor: ... Jeg har stadig ikke fået ordrebekræftelsen? Men vi er vel stadig enige om tidspunktet på søndag?
P: Den er skam sendt. Har du ikke fået den?
G: Nej,jeg har ikke set noget. Med post eller email?
P: Email. Den er sendt.
G: ok, men jeg har ikke set den, så; kan du ikke sende den igen?
P: Jojo. Du ved jeg har over hundrede mails hver dag, men dig kan jeg huske for du er den eneste jeg har lige nu med det navn.
G: Fint, men hvis du sender den på min mail så bekræfter jeg med det samme.
P: Jaja det er fint.
G: Hvad tid er I der på søndag?
P: Vi er der ved 9-tiden allersenest kl 10. Men ikke senere. Vi skal jo også derover til Jylland.
G: Glimrende. Og hvis du sender odrebekræftelsen med det samme så ordner jeg resten her i eftermiddag.
P: Jaja, det gør jeg. Vi ses. ...
Det gjorde vi så ikke. Og hvis vi gør korsfæster jeg ham kraftedme!
1 søm i højre hånd for at bryde en vigtig og klokkeklar aftale.
1 søm i venstre hånd for at efterlade os i en helt utrolig bundrådden situation.
1 søm gennem begge fødder for at gjort en helt simpel og enkelt ting til en forsmag på Helvede ved kujonagtigt at bakke ud i sidste øjeblik uden rigtig at gøre opmærksom på det (for hvem fanden checker mail søndag morgen når man klar til at flytte og alt er pakket ned?!?)
Og så kan han for min skyld hænge der så længe han har lyst - mærkeligere ting er set på Nørrebro.

Og en superstor tak til Thomas og Kbhs. Flyttebil www.kbhflyttebil.dk for at redde os!

PS. Sabelkatten prøver at sikre sig at jeg ikke bryder injurielovgivningen (det lærer man åbenbart også som journalist) - så derfor står lallopatens navn her ikke, men bare rolig jeg har skam ikke glemt det ;-) 

January 09, 2012

Branding

Alle snakker om hvor vigtigt det er at brande sig selv i alle mulige sammenhænge: Job, på nettet, sit firma osv.
Så nu har jeg tænkt og tænkt og tænkt til jeg blev helt ør i bolden... Eller i hvert fald en dags tid for i virkeligheden er det jo meget enkelt.
"Gorm" er til at klare for de fleste danskere men så stopper festen også. I udlandet brækker folk ofte større eller mindre dele af underansigtet når de prøver at udtale mit navn og man bruger ofte de første par timer på at forklare den korrekte udtale. Og det ender alligevel med noget i retning af Tom som er ret uinspirerende men dog moderat internationalt.
Permutationer af mine initialer GRG og andre logiske akronymer giver heller ikke meget mening og mangler wow effekten.
Tilbage er derfor mit gamle øglenavn Gormoraptor som har tjent mig godt de sidste 15 år (WHAT? det var sgu da i forgårs vi startede Øglelogen!). Det er også allerede kendt derude på nettet og i udlandet og går væsentlig bedre på engelsk end Gorm (som ordbøger i øvrigt typisk retter til Horn...). Der er også meget mere metal over det så det blir cool nok.
Næste del er så at finde ud af hvordan det her branding så skal effektueres. Well en hjemmeside, en blog med navnet, twitter og hvad har vi ellers. Nogle trofaste læsere vil muligvis hævde at jeg ikke er den der belaster nettet mest med blogindlæg så måske lidt overkill at sprede materialet over endnu flere medier. Måske, men måske virker det!? Nu bliver det prøvet så må vi se hvor det ender - Into glory ride!