Der er en enkelt grund til at besværge sig med at fedte helt til ud/ned/hen til Frankrigs atlanterhavskyst og det er fordi Hellfest gang på gang præsenterer noget nær den optimale line-up. Desuden er det en cool 'lille' festival ift. til de store metalfestivaller som Graspop og Wacken og så er der altså noget fedt ved at trille ned til selve byen hver morgen, få sig en ordentlig gang morgenmad, noget hæderligt øl og mulighed for at rette vandlåsen ud på et almindeligt toilet (på Hellfest bruger man desværre stadig Roskilde style lokummer - liker ikke!).
Det bliver dog stadig sværere at få tid (læs lov af Sabelkatten) til at tage afsted, og at hun denne gang var højgravid med en to-årig spradebasse på sidelinien og samtidig arbejder 1½ times transport væk gjorde det på ingen måde lettere. Men en hel del overtalelse, her er det vigtigt at starte i god tid!, en passende stor bestikkelse, her er det vigtigt at tænke stort, en blomst gør det ikke! og pres fra fælles venner gjorde det. Til næste år bliver det nok en anden sag med to hylere, men den tid den udfordring :-)
Jeg kan dog lige benytte lejligheden til officielt at sende fruen en stor tak - nu ved hele verden jeg mener det ;-)
Programmet i år overgik endnu engang sig selv. Lyder dumt, men hvert år sidder man og kigger på det og tænker "sejt så bliver det ikke federe". Men det gør det!
Årets første band on the block var Suicide Silence som jeg havde lyttet intensivt til op til festivallen. På papiret solid deathcore der dog skuffede, men det var måske også utaknemmeligt at skulle spille en festival i gang før frokost den første dag på en af hovedscenerne når man ikke rigtig kan bære det. Og som en kompagnon sagde bagefter: "Jeg forstår ikke rigtig hvorfor de laver musik når Lamb of God eksisterer."
Næste på programmet var Dødheimsgård. Black er normalt ikke min kop the, men nu havde jeg lokket de andre med til Suicide tidligere og der var ikke rigtig andet der trak. Det var ikke bare dårlig black men virkelig elendigt black. Men så stod det da 1-1.
Måske ikke den bedste start, men vi var nede på pladsen, øllet flød i en lind strøm (desværre i de der åndsvage 25 cl shot bægre de serverer i -ptwh) og alle så frem til Krisiun! Og de leverede sgu. Fuld smæk på med massive trommesalver og fede riffs - ikke noget at brokke sig over og så var årets festival skudt i gang.
Et par timer senere fulgte Vader op. De startede meget fedt med The Art of War som er et sejt koncertnummer med fuld smæk på, men som desværre tit overses fordi den kun kom med på en EP. Resten af koncerten er som Vader nu engang er og har været de sidste år - bundsolidt men uden man kommer helt op at ringe. De er aldrig rigtig kommet sig over at rytmesektionen blev skiftet ud, men derfor er der ingen grund til ikke at kigge forbi en Vader koncert.
Så endte jeg af lidt uklare årsager med at se Iggy and the Stooges. Overhovedet ikke min stil med den her gamle mand det koger rundt og laver obskønne bevægelser i bar overkrop - det var flabet i 70'erne, men ikke rigtig chokerende mere. Dog interessant nok at opleve en af den tidlige metalhistories legender. Om ikke andet så bare for at kunne sige man har set ham... Well... Men der var øl til.
Men behold - Morbid Angel enters the scene. Tadadadaaaa. Helt klart en af grundende til at tage til Hellfest. For 3 år siden så jeg den måske bedste Morbid Angel koncert ever hernede (og jeg har da efterhånden set nogle stykker) og med en ny plade i bagagen skulle der være lagt op til en massiv gang moslen. Godt nok uden Peter Pedal på trommer, men alligevel... Og de leverede (selvfølgelig) en virkelig solid koncert. Men igen uden at jeg kom helt op at ringe. Umiddelbart virker det som om de var mere tilbagelænede og rockede en tidligere, selv på de gamle hits, og det holder sgu ikke helt med deres musik. Måske var det bare en rutinedag på jobbet, men lidt skuffende alt i alt.
Sidst på natten blev jeg hevet med til Monster Magnet, men stoner rock er stadig ikke lige mig, og da en af de andre alligevel bailede ud midt i koncerten pga manglende ørepropper trak jeg med. Men alt i alt en fin start med et par gode koncerter, uden festen dog helt var sendt afsted.
Næste dag startede gamet lige over middag med hollandske Severe Torture. En udemærket koncert sådan set uden at være prangende. Efter dem mere hollandsk dødsmetal med Hail of Bullets. Et nyt band med gamle erfarne folk som absolut leverede varen. Et udemærket oplæg til Boltthrower senere på natten (vokalen Martin van Buren har været stand-in i Boltthrower og linierne var tydelige nok).
Fra en formiddag med hollandsk død til en eftermiddag med partymusik fra staterne. Municipal Waste så jeg også for 3 år siden og jeg var solgt på stedet. Man kan sgu kun blive glad i låget af at høre og se dem og det virkede også denne gang. PS. Virker fortræffeligt med øl.
Så forsøgte jeg mig med Apokalyptica, men uvist af hvilke årsager er de dels begyndt at lave deres egen musik og har dels tilsat vokal. STOR fejl. Virkelig skuffende selvom de til sidst vendte tilbage til Metallica covers, men too little too late. Missede derefter både min følgesvend og mødestedet med resten af flokken.
Ned for at få varmere tøj på, og tilbage for at jagte noget mad der ikke er pakket ind i en eller anden jammerlig bagette overhældt med pomfritter. Og pludselig finder jeg både en lækker gang tarteflette OG en lækker gang thrash leveret lige til maden af DRI. Måske dårligt forarbejde af mig, men jeg troede de spillede punk á la Sex Pistols, så det var sgu en udmærket opgradering må man sige. Og så var aftenen sådan set reddet.
Det er jo altid muntert at tåge rundt til en festival og dumpe ind til koncerter man ikke har planlagt og møde mennesker man ikke kender. Kreator kort tid efter var nu planlagt, men jeg har aldrig rigtig dyrket dem. Det starter jeg så på nu. En superfed koncert og så viser det sig at jeg efterhånden har hørt dem så mange gange live at jeg kan de væsentlige dele af deres sætliste :-) så kan man sgu ligeså godt hoppe helt med på vognen.
Og som afslutning på en fed aften kom festivallens nok fedeste koncert leveret af Boltthrower. Der er selvf'ølgelig dem der ikke gider det tonstunge dødsmetal, men de skal fandme stramme op og få røven afsted til den nærmeste Boltthrower koncert. De er simpelthen så fede live og deres fans er super dedikerede. Jeg startede blødt ud et stykke tilbage i teltet ved siden af lydboksen, men en kvinde ved siden af mig var skide ligeglad med om folk stod her for at nyde musikken. Hun gav den fuld gas tonsede rundt og fik hurtigt startet sin egen lille moshpit. Den slags initiativer må man jo ubetinget støtte så det gjorde jeg for fuld knald. En mægtig start på koncerten og da hun senere forsvandt, fedtede jeg op foran til den store fest og gav den gas en halv times tid til en perlerække af Boltthrower hits. Desværre er der jo ikke rigtig ekstranumre til en festival, men de ku' sgu snildt have trukket en halv time til.
I en vældig feststemning skyndte jeg mig at hælde nogle liter øl ned og snakke med tilfældige mennesker indtil nogen anbefalede mig at slutte med dagen med Coroner. Legender as they may be har jeg aldrig hørt om dem, men som jeg husker det spillede de vist helt hæderlig thrash og det kan man jo dårligt brokke sig over :-)
Sidste dag startede med jazzmetallens ukronede konger fra Atheist. Nok mest fordi de er de eneste der har forsøgt med den combo og selvom de lyder lidt interessante (uden rigtig at være køb-bart) var koncerten dog so-so. Jeg havde forventninger om at de ville gøre sig bedre live, men igen var tidspunktet nok imod dem og forsangeren viste sig at være pænt irriterende at høre på. Thumbs down.
Der var dog gode ting forude på programmet så fuck fuck da. Bla. lykkedes det noget overraskede Tsjuder at sparke benene væk under mig. Black metal er som sagt ikke mig, men de leverede sgu varen og fik mig overbevist. Lidt af en bedrift må jeg sige efter alle de skuffende gabende kedelige black koncerter jeg har overværet (og sågar sovet til) i tidens løb. Men hails og horns til Tsjuder for en overraskende fed koncert midt på eftermiddagen.
Med endnu en omgang overtalelse fik jeg hevet et par stykker med til Cavalera Conspiracy bagefter. Argumentet var at det efterhånden er den bedste mulighed for at høre Sepultura og det ved alle jo er fedt. Især live. Men ak - Max havde desværre mere travlt med sit nymodens halløj, der egentlig momentant er ok, men i konkurrence med Grave står de normalt ikke en chance, og den får de heller ikke næste gang. ALT for lidt Sepultura... (heldigvis havde Grave heller ikke været fantastisk -hehe).
Morgoth leverede derefter en udmærket koncert, som jeg desværre stenede lidt for meget til. En af de tro væbnere erklærede det dog for en succes bl.a. pga. af de vilde temposkift de lagde for dagen, så den er vel godkendt...
Og så kom et af de rigtig svære valg. Judas Priest eller Black Dahlia Murder og Korpiklaani. Eller måske en BDM ½JP combo... BDM gjorde dog valget MEGET lettere efter en megafed koncert i Vega i maj som opvarmning for Amon Amarth (der lød stenet og kedeligt ovenpå den start). Og to hele koncerter er bedre end 1½. Så det blev BDM og de finske galninge. Halvvejs under BDM opdagede jeg så at grunden til at lyden havde været halvsløj under meget af festivallen i store træk skyldtes mine ørepropper - så til helvede med dem, fuck tinitus og ind i kampen. Det reddede den koncert eftersom mine propper hakkede alt diskant af og grindcore/deathcore uden diskant er sgu lige fladt nok.
I huhej hast til finsk skovmusik tilsat rigelige mængder violin, harmonika og ikke mindst vodka. (huhej hast betyder her rimelig målrettet gang vs den sædvanlige dalren rundt :-). Min første Korpiklaani koncert men bestemt ikke den sidste. Munter glad-i-låget-humpa-drikke musik skal man sgu ikke gå af vejen for og helt som til Fintroll koncerter begynder folk at danse rundt - her endda med variationen god gammeldags kædedans på kryds og tværs af hele teltet. Man bliver bare i godt humør!
Herefter mistede jeg igen mit følge, der var forduftet til Priest og stoner rock med Electric Wizard og endnu engang fuckede vores ellers denne gang utroligt veldefinerede mødested helt op. Så fri druk, en misset Dark Tranquillity koncert og et tilfældigt (ikke specielt heldigt) møde med Kyuss Lives! senere var Hellfest ovre for denne gang og endnu en gang en suveræn succes.
Nomineringer:
Fedeste koncert går ubetinget til Boltthrower.
Årets fans er tæt ræs mellem de kædedansende festaber til Korpiklaani og kvinden der egenhændigt startede sin egen moshpit langt fra scenen bare fordi Boltthrower simpelthen var for fede. Men hun får den sgu nok for en ekstremt dedikeret indsats.
Årets scene-optræden går til trommeslageren fra Municipal Waste, der havde et par år på resten af bandet og i meget afslappet stil spillede op til fest med sixpence på :-) Hatten af for det.
Årets surprise var helt sikkert DRI som jeg bestemt skal have gjort mere ved.
Og så er der sikkert en hel flok derude der mener at jeg udover de 21 nævnte koncerter klart burde have prioriteret Opeth, Judas Priest, Ozzy, Black Label Society, In Flames, Down, Meshuggah, Belphegor, Scorpions afskedskoncert, Mayhem, Hammerfall, Sodom, 1349, The Haunted, Grave, Dark Tranquillity osv. osv. Men jeg kan jo for helvede ikke gøre for de har så mange fede navne på plakaten til Hellfest vel!! Der skal jo for fanden også være tid til at drikke en pils hist og her ;-)
ALL HAIL HELLFEST
